Ideen bag Systemkompagniet

I løsningen af velfærdssamfundets store udfordringer samarbejder offentlige myndigheder med private leverandører.

Derfor skal systemer til f.eks. BPA administration kunne håndtere alle de behov som nu og i fremtiden efterlyses af politikere, interesseorganisationer, myndigheder – og ikke mindst borgerne. Systemerne skal være effektive, brugervenlige, transparente og økonomisk bæredygtige med høj kvalitet. Der er behov for langt mere effektive og integrerede løsninger, som giver brugerne sikkerhed for opdaterede data og driftsstabilitet. Alt sammen på en nutidig og brugervenlig platform.

Systemkompagniet leverer løsningen, som udvikles på baggrund af opsamlet viden og erfaring om hvad systemer skal kunne håndtere nu og i fremtiden. Der er tale om et helt nyt og innovativt koncept, der skal understøtte de krav og forventninger som interessenterne har til løsninger indenfor det sociale område.

Det er Torben Hansen, der står bag Systemkompagniet A/S. Han stiftede i sin tid virksomheden Bruger-Hjælperformidlingen, som han frem til oktober 2016 ejede halvdelen af. Torben Hansen har imidlertid, i kraft af bestyrelsens beslutninger om den organisatoriske struktur, ingen indflydelse haft på udviklingen og driften af Bruger-Hjælper Formidlingen siden 2013. Det er hans opsamlede erfaringer og dybe indsigt i brugernes behov og de krav, der stilles til et effektivt samarbejde mellem private leverandører og den offentlige sektor, der er grundlaget for dannelsen af Systemkompagniet A/S.