Torben Hansen er ikke længere medejer af Bruger-Hjælperformidlingen

- det sker til fordel for udviklingen af Systemkompagniet.

Torben Hansen, der står bag Systemkompagniet A/S er nu ikke længere medejer af Bruger-Hjælperformidlingen. Han stiftede Bruger-Hjælper Formidlingen i 1996 og var ene ejer frem til 2003 hvor Marianne Stig Hansen blev medejer.

Systemkompagniet leverer effektive og integrerede løsninger, som giver brugerne sikkerhed for opdaterede data og driftsstabilitet i administrationen af f.eks. BPA ordninger. Det er Torben Hansens opsamlede erfaringer og dybe indsigt i brugernes behov og de krav, der stilles til et effektivt samarbejde mellem private leverandører og den offentlige sektor, der er grundlaget for dannelsen af Systemkompagniet A/S.